tirsdag den 31. august 2010

Tilbage fra ferie...

Så er jeg tilbage fra en dejlig og meget varm tur til Spanien. Jeg har haft lynende travlt med at indhente det forsømte og har pakket ordre på bloomerskids, haft stylist job og skulle finde tøj til Nyt Syn katalog, snakket med udstillere der deltager i Børnebazar og været på job i bloomers. Først nu er der tid til et lille indlæg med lidt ferie billeder.





mandag den 23. august 2010

ITS A GIRL!!

Vi blev scannet idag og vi venter en lille prinsesse til, som hende her på billedet :) Juubbiiiiii.

fredag den 20. august 2010

Goodie-bag

Nu har jeg fået alle sponsorerne i hus til det ultimative børnelagersalg Børnebazar på Atletion/Århus stadion d. 23. og 24. oktober. Her er der goodie-bags til de første 100 besøgende både lørdag og søndag med lækre produkter fra følgende firmaer:









Vores hjemmeside er snart oppe at køre til dem der har spurgt efter en update på hvilke mærker der løbende kommer på, men indtil videre kan I også læse om arrangementet på Atletions hjemmeside HER.

søndag den 15. august 2010

The September Issue

Vi har allesammen hørt om Anna Wintour og måske også set filmen der gjorte hende berygtet, men også frygtet - "The Devil Wears Prada". Her i weekenden lånte jeg "The September Issue", som er en dokumentar om, hvordan Anna Wintour er i virkeligheden og hvordan arbejdsgangen og tonen er på Vogue. Den var virkelig god og giver et godt indblik i modeverdenen på mange måder, så hvis der ligger en modeskribent, modefotograf eller stylist og lurer et sted i dig er denne film virkelig noget for dig!

torsdag den 12. august 2010

Nyt stof i næste uge :)

Så skal vi til det igen piger. Der kommer en ny sending 70'er stof i næste uge. Kig forbi bloomerskids.dk i næste uge og se om der skulle være noget, du ikke kan leve uden!

mandag den 9. august 2010

Alma La Palma

Jeg har idag haft besøg af Stine, som har den fine blog Alma La Palma - og se hvor et fint legetæppe hun havde lavet til den lille ny :) Det indgik i en byttehandel vi havde lavet, hvor hun fik en style coach session til gengæld. Vi havde en meget hyggelig og lærerig dag :)

lørdag den 7. august 2010

The Market Agency

I 2000-2002 var jeg i lære i Junk de Luxe butikken, som ligger her i Århus. En super innovativ butik med gode mærker. Brian, som bestyrede Junk de Luxe dengang er stadig en af mine nære venner. Han ejer nu det der hedder The Market Agency, som er et agentur, hvor han sælger forskellige mærker til butikkerne - blandt andet 5preview, hvorfra jeg lige har købt disse 2 t'hirts samt halskæden der ligger sammen med dem. Se også det nye mærke han lige har taget ind, som jeg spår til at blive rigtig populært Veronica B. Vallenes. Det er så flot og helt rigtigt lige nu!

mandag den 2. august 2010

Så er nedrivningen gået igang!



Silke og Peter ude på den nye grund, hvor alt er ved at blive jævnet med jorden i disse dage. Crazy! Men også meget spændende :)

søndag den 1. august 2010

Se mit nye fantastiske fuglehus!



Er det ikke bare det mest fantastiske fuglehus til vores nye hus. Jeg bestilte det hos en af mine yndlingsbloggere Charlotte Lindell, der har webshoppen Lillelindell.dk og bloggen Lillelindell.blogspot.com for noget tid siden, da hun er så kreativ og dygtig og så ligger hun inde med en masse lækkert retro tapet :). Nu er det altså blevet færdigt og sikken et resultat. I love it! Jeg har også bestilt en sættekasse hos hende der skal tapeseres og håber resultatet er ligeså godt. Wauw. Læg mærke til sløjfen, som hun ved jeg elsker :).