onsdag den 31. marts 2010

Sy tilbehør

På baggrund af mine to foregående indlæg om Ugler og Babuska dukker kommer det nok ikke bagpå jer, at jeg har bestilt følgende motiver hjem ved min leverandør til at sy på de fine kjoler, tasker, jakker eller hvad det fede 70'er sengetøj end måtte blive syet om til. Du kan finde disse fine motiver på min webshop:bloomerskids.dk til 30 kr.

Babuska

Noget andet jeg vil dele med jer er min passion for Babuska. Disse verdensberømte russiske træ dukker er sååå fine synes jeg. Jeg købte idag dette sæt til mine nøgler, så de kan blive rigtige Babuska nøgler. Sejt! Det koster i øvrigt en del at have fri for at passe barn, når vuggestuen er lukket :-) Nå, men jeg smider lige et billede af Silkes seje Babuska dukke oveni hatten.


Ugler

Hvis der er noget der er fedt så er det ugler. Idag købte jeg denne ugle fra det skønne mærke Ferm Living - se det her. De har virkelig mange fantastiske ting såsom tapeter, sengetøj og wallstickers. Hvem kan stå for de søde øjne, den måtte bare med hjem :-)

tirsdag den 30. marts 2010

Fantastiske "gardiner" til kaninerne

På verdens bedste legeplads "Børnenes jord", hvor vi ofte kommer og gynger, rutscher, leger i sandkasse, køre på cykel og ser på dyrene, har kaninerne de sejeste "gardiner" for deres bure, når de skal sove :-)


søndag den 28. marts 2010

AGF

Er jeg den eneste herinde, der følger med i superligaen? Er der slet ingen af mine århusianske medsøstre, der holder med byens hold AGF? De taber godt nok alle deres kampe i øjeblikket, men jeg følger stadig med. Når jeg tænker over det, har det egentlig været sådan længe :-) Men jeg kan godt lide at tage på stadion. Silke og jeg har aftalt, at vi skal på stadion, når det bliver lidt varmere og se fodbold og have en stadion platte. Vi gider ikke have farmand med, for han holder med Brøndby :-)

Drømmehuset i billeder

Vi har som nogen af jer ved fået arkitekttegnet vores drømmehus. Lige nu ser det ud til, at vi påbegynder byggeriet den 1. juli. Her er nogle billeder, så I kan se hvordan det ser ud. De er lidt små, men de er de eneste jeg har på computeren. Men jeg håber, at de giver en idé. Ellers må I komme på besøg og se mappen med de store, originale tegninger :-)



lørdag den 27. marts 2010

Solopgang

Juuuhuuuu. Nu er vejret endelig blevet bedre og sommeren er på vej. Det betyder også smukke solopgange, som vi er så heldige at have lige ude foran :-) Rigtig go weekend til jer alle. Og Charlotte Lindell - jeg kommer snart på banen med mere nyt fra drømmehuset på din opfordring :-)

mandag den 22. marts 2010

Villa Collection

Der ligger en fantastisk butik med møbler og brugskunst her i Århus der hedder Villa Collection. Det er en kæde, så den findes også i andre byer. Desværre er den lige lukket her i Århus, men inden dette skete nåede jeg at købe denne med hjem. Kagefadet i 3 etager, der er et must i ethvert hjem. I hverdagen bruger jeg den til frugt og grønt og ved højtider og når der er gæster bruger jeg den til lækkerier som scones, kager og slik i bedste Afternoon tea stil, som jeg i øvrigt har elsket både at holde og være til siden jeg boede i London.

søndag den 21. marts 2010

Ynglingsstol

Jeg er midt i en proces, hvor der skal ske noget nyt og laves om herhjemme. Har sat nogle af vores møbler til salg, et bord og vores sofa, for at kunne købe noget nyt. Har selvfølgelig udset mig, hvad det skal være og manden er heldigvis enig :-) Men noget jeg aldrig skiller mig af med er Eames gyngestolen jeg fik i fødselsdagsgave, da jeg blev 30 år.

lørdag den 20. marts 2010

Småfolk

Småfolk er totalt ynglings mærke herhjemme. Det fåes både til voksne og børn. Forleden gik jeg shop amok i deres nye børne kollektion. Og så opdagede jeg noget helt fantastisk - det var nemlig denne plakat. Wauw, hvor er den bare flot. Den kom op med det samme på Silkes værelse og vi er begge meget glade for den :-)

søndag den 14. marts 2010

bloomers butikken

Så er der kommet nye forårsvarer fra Margit Brandt, By Groth, S'nob og Suit Female samt en ny sending vintage/second hand med læder nederdele, pumps, tasker, kjoler og buksedragter.
Det er helt klart et besøg værd!



søndag den 7. marts 2010

Collager

Jeg elsker collager....med alt muligt: billeder, skrift, tapet, stof og jeg kan blive ved."The sky is the limit". Det startede da jeg læste til at blive stylecoach. Som led i uddannelsen skulle jeg lave nogle collager, som illustrerede f.eks en bestemt stil art. Nu er jeg færdig uddannet og altid på farten, men jeg holder stadig meget af at lave collager. Jeg bruger tit denne hjemmeside, hvor jeg kan lave det online: polyvore.com. Her er nogle eksempler:

torsdag den 4. marts 2010

Mit næste køb

Disse helt utroligt flotte og klassiske pumps fra Christian Louboutin er mit næste fashion køb. Jeg er blevet skrevet op til dem, da de altid er udsolgt. JUHUU. Jeg glæder mig til de kommer. De er bare sådan en god investering - man kan have dem på til alt og have dem i 100 år :-) Det synes min mand i hvert fald jeg skal sigte efter, så meget som de koster :-)

onsdag den 3. marts 2010

4 års dag

Så er det 4 år siden mit livs udkårne Peter og jeg mødte hinanden. Vi holdte vores bryllup på Skovmøllen her i Århus i august 2008 efter, at jeg var blevet friet til i Paris. Meget romantisk! Det var fantastisk godt vejr og vi havde den mest fantastiske dag. Vi fik taget de flotteste billeder. Her er et af dem.