søndag den 28. februar 2010

Christian Audigier jakke

WEEKEND - i love it. Tid med familien. Så skal der bare hygges og snakkes og grines og leges. Vi er så heldige at bo ved vandet, så efter en lækker brunch idag tog vi støvlerne på og gik en lang tur. Silke synes endelig, at det var vejr til hendes nye jakke i stedet for hendes flyverdragt, der snart er ved at være godt slidt af det sløje vintervejr.


lørdag den 27. februar 2010

Yves Saint Laurent nederdel

Hvor heldig har man lov at være! Jeg har modtaget en ny sending retro børnetøj og se hvad der var imellem - en lille fin Yves Saint Laurent nederdel i tyk lækker grøn velour og sort elastik i taljen. Den er bare fed. Den er lidt stor endnu til Silke, men så har hun noget at glæde sig til :-) Selvom denne nederdel ikke bliver lagt ud på bloomerskids.dk, så hold stadig øje piger - der er mulighed for at købe en masse lækkert retro børnetøj det næste stykke tid!
 

mandag den 22. februar 2010

Vær din egen stylist!

Jeg arbejder meget som stylecoach (stylist og coach i et). Jeg ikke bare rådgiver mine kunder i bloomers butikken, jeg tager også rundt i det ganske land og hjælper søde kvinder med deres stil, udtryk og selvværd. Jeg hjælper dem til, at klæde sig efter deres kropsfrom, hvad farver der passer bedst til dem og til at finde deres egen stiltype. Jeg rydder op i deres klædeskab, sætter deres tøj sammen på nye måder og hjælper dem til, at hver dag kan være en god tøj dag! 
Hvis man ikke lige har mod på at booke en tid hos mig lige nu, kan jeg anbefale denne bog: The little black book of style af Nina Garcia.
Denne bog giver gode tips og idéer til at skabe en individuel og god stil!
Den koster kun 120 kr.

lørdag den 20. februar 2010

Groovy baby kjole

Søde Trine, der har Groovybaby.dk (helt klart et besøg værd) har lavet denne smukke kjole til min datter Silke af retro sengetøj hun har købt på bloomerskids.dk. Jamen, er den ikke bare fantastisk! Silke er helt vild med den og har spurgt, om hun må få den på i vuggestue på mandag :-) Tusind tak Trine - fordi du er så kreativ, passioneret og holder liv i 70'erne med dine fantastiske kreationer!


torsdag den 18. februar 2010

RIP Alexander Mcqueen

En af de store modeskabere er ikke længere i blandt os! 
Den 11. februar begik den talentfulde designer selvmord. Han skulle angiveligt have hængt sig selv i hans garderobe. Han blev kun 40 år. Hans designs var dramatiske og smukt konstrueret. Han kombinerede britisk tailoring med fransk couture på en fantastisk måde. Han har aldrig været bange for at rykke grænser og det er prisværdigt! For dette er han ligeledes blevet kåret 4 gange som bedste Britiske designer. Altså et stort tab for modebranchen i samme kaliber, som da vi mistede Gianni Versace. Rip Alexander Mcqueen.

onsdag den 17. februar 2010

Køkken til drømmehus

Nu vil jeg vise jer det køkken vi har valgt til vores drømmehus. Det er sååååå lækkert! Det er hvidt med grebsfri skuffer og sort bordplade. Billedet her viser rustfri stål hvidevarer, men vi har valgt sorte hvidevarer. ELEGANT OG SOFISTIKERET....ligesom mig :-)

mandag den 15. februar 2010

Nye key items i garderoben!

Jeg har købt lidt nyt, som jeg har lyst til at vise jer. Fede sorte behagelige støvler fra Collection Primavee' på den fantastiske netshop Luisaviaroma.com. Kan suse rundt i bloomers i dem hele dagen uden at få ondt i fødderne :-) 
Og så har jeg købt nye bukser. Den fantastiske model Betty fra Whyred. Den er højtaljet og stram og giver en smuk silhuet. Jeg vil prøve at gå i noget mere kropsnært tøj nu, da jeg er godt træt af det løse, der har præget modebilledet den seneste tid.

mandag den 8. februar 2010

Navnet bloomers

I har alle hørt det, men ved I egentlig hvorfor det hedder bloomers?
Der var engang en dame ved navn Amelia Bloomers. Hun levede i 1800-tallet, hvor man hovedsageligt gik i store flotte kjoler. Hun var en af de første, der begyndte at gå med bukser, hvilket ikke var anset dengang. Derfor blev bukserne bloomers opkaldt efter hende, så hun kunne blive husket for hendes mod og nytænkning.
Da vi startede bloomers butikken fandt vi navnet inspirerende og innovativt og meget passende på os og den butik vi har. 
Her ser du billeder af Amelia Bloomers med hendes fine bukser. Moden har rykket sig lidt siden må man sige :-)
   

onsdag den 3. februar 2010

Forår/Sommer 2010

Så tror jeg da vist, at vi alle er godt trætte af sne og kulde og er klar til at foråret kommer!
Her er de farver der præger moden forår/sommer 2010.
Det ser lækkert og frisk ud - jeg glæder mig!